vis-nyhed

« Tilbage

Kvinder & Golf - opstart 29. april

Skrevet d. 28/04-2024 af: Af Jette Bentsen

 

Mandag 29. april begynder det første hold "Kvinder og Golf" i Dejbjerg Golf Klub.

Det landsdækkende koncept har været en stor succes i mange golfklubber, og nu slår Dejbjerg sig også ind på den bane. 

Holdet består af 12 kvinder, der har tilmeldt sig et 8 ugers forløb, hvor der vil være ugentlig golftræning kombineret med masser af socialt samvær, tid til kaffe/te, hygge på terrassen, bobler og tapas. 

I løbet af de otte uger skal deltagerne lære det basale i golfspillet - altså lære at slå de gode slag, begå sig på banen, skrive scorekort og få styr på de vigtigste regler. Der vil være træning i vores træningsområde, men også masser af tid med spil på den lille bane.

Det er pro-træner Mathias og en række hjælpere, der følger holdet i de 8 uger. 
Menuen på en træningsaften er først en time med et programpunkt klokken 17.30-18.30:

Eksempelvis skal holdet første aften have: Præsentation af programmet. Der nydes tapas og bobler. Goodiebag udleves. Golfsæt udleveres med bag. Vi gennemgår programmet, og hvad har vi i vores golfbag? Mandag 3. juni hedder programmet: Tapas og Regler. Samt smagsprøver på bobler og rose.

Den efterfølgende time mellem 18.30-19.30 er der træning med Mathias - hver gang et bestemt emne. Mens der afslutningsvist er fælles afrunding i klubhuset 19.30-20.00.

Prisen for Kvinder & Golf er 1299 kroner - og det første hold er fyldt op.