vis-nyhed

« Tilbage

Dejbjerg-spiller vinder i København

Skrevet d. 23/04-2024 af:

 

I den forgangne weekend blev der på Royal Golf Club i København spillet Copenhagen Trophy, der er en landsdækkende turnering for landets bedste spillere.
I MidAge rækken (spillere i alderen 30-50 år) deltog Kasper Rørbæk, en af klubbens elitespillere.

Efter en første runde i +3 på den svære bane i København lå Kasper på en delt førsteplads sammen med to andre.

Inden søndagens finalerunde lå 8 spillere inden for 5 slag af førstepladsen, så der var lagt op til en spændende afslutning på Copenhagen Trophy.

Med en runde i +1 og en total på +4 vandt Kasper Rørbæk med 2 slag til nærmeste modstander.

En god sæsonstart for klubbens eliteafdeling og Dejbjerg Golf Klub.