Login Golfbox
Skrevet d. 10/09-2024
Der var god forplejning på hul 8 ved årets Dejbjerg Masters. Hvis du vil se flere billeder, så tjek klubbens Facebook-side.
Når turneringsudvalget står for turneringer, er der oftest en sponsor bag, der bestemmer turneringsbetingelserne sammen med turneringslederen. Sådan er det ikke lige i Dejbjergs egen turnering; Dejbjerg Masters.
Der opsøger turneringsudvalget sponsorerne selv, laver en masse sjov og ballade på banen (indenfor reglerne selvfølgelig) og er med alle mand - fra tidlig morgen til sen aften - til det arbejde, der nu ligger i sådan en turnering.
Så derfor er det altid spændende at se, om I medlemmer i klubben også synes, sådan en turnering er sjov. Og det har I virkelig tilkendegivet i år, med hele 104 deltagere.
Sjov og ballade
Det første hold slog ud klokken 9.00 i dejligt vejr, men på en meget dugvåd bane, mens de sidste, der kom ind, spillede på en tør bane med hurtige greens. Og nu skrev vi, at der var sjov og ballade på banen, og her er hvad spillerne skulle igennem:
- Nærmest flaget på hul 3, 4 og 12.
- På hul 5 skulle der findes én vinder, der var nærmest flaget i to slag.
- På hul 7 var der en hvid streg, som vi skulle se, hvem der var nærmest af både kvinder og mænd.
- En grillet pølse på hul 8 med tilhørende øl/vand.
- Der skulle findes et vindende hold på alle par 3 hullerne.
- Der skulle findes en vinder på Amens Corner (Hul 8-11)
- Der skulle findes vindere samlet på forni og samlet på bagni.
- Der skulle findes vindere i Bunker Battle, hvor alle spillere slår op fra en bunker, og hvis du ikke kommer op, giver det en ”straf” på 2000 centimeter. Det samme sker, hvis du er mere end 20 meter væk fra flaget, ellers måles dem, der er på, og de fire tal fra holdet lægges sammen, og dem med færrest centimeter vinder. Dem med flest centimeter fik omvendt en bunker-lektion hos træner Mathias.
- På hul 18, var der en ”hole in one” præmie; En golfvogn med bag. Desværre kunne ingen af de 104 deltagere få bolden direkte i hul, men der var også en ”øl challenge” på hul 18. Der var lavet en hvid ring omkring flaget og var der bare én spiller på holdet, der fik bolden til at ligge inden for ringen, kunne holdet gå i cafeen og modtage en kold fadøl eller en sodavand. Der var kun èn spiller, der gjorde dette, så Lone i cafeen slap billigt fra den challenge.
Præmier og fest
Der var præmier til de syv bedste hold, samt en præmie til det næstsidste hold.
Så I kan nok tænke jer til, at turneringsudvalget skulle holde tungen lige i munden til præmieoverrækkelse med alle de præmier, der skulle uddeles, og det var et flot og stort gavebord, der blev uddelt fra.
Efter præmieoverrækkelsen var der fest i klubhuset, og det var skønt at se, så mange der blev og festede i det skønne sensommervejr.
Tak
Turneringsudvalget vil gerne takke følgende:
Vejrguderne for det skønneste vejr!
Greenkeeperne for en smuk og velplejet bane.
Køkkenet for lækker mad og de frivillige, der hjalp til.
Og ikke mindst de mange sponsorer, der velvilligt havde sponsoreret de flotte præmier.
Vi glæder os allerede til Dejbjerg Masters 2025, som spilles den 6/9, så sæt allerede nu x i kalenderen.
Resultaterne på dagen
Det samlede resultat:
1. Mikkelsen, Mikkelsen, Dahl og Lauridsen
2. Christensen, Mikkelsen, Larsen og Madsen
3. Pedersen, Hvelplund, Stefansen og Stefeansen
4. Astrup, Horsted, Thomsen og Madsen
5. Hedegaard, Mikkelsen, Nymark og Brændstrup
6. Simonsen, Simonsen, Thomhav og Simonsen
7. Obling, Obling, Omme og Frederiksen
Næst-sidst: Larsen, Larsen, Bredkjær og Gåsdal
Amens Corner:
1. Korshøj, Eriksen, Graversen og Andersen
Alle par 3-hullerne:
1. Byskov, Mikkelsen, Aarup og Aarup
Nærmest flaget:
Hul 3: Steffen Daigaard med 0,38
Hul 4: Mads Astrup med 1,42
Hul 5 i andet slag: Mathias Olesen med 1,75
Hul 12: Jens Peter Jespersen med 3,48
Hul 18: Hole in one-præmie fandt ikke nogen vinder
Mest lige drive hul 7:
Damer: Marianne Brændstrup
Herrer: Ole Meldgaard
Flest point på hul 14:
1. Pedersen, Nørgaard, Knebelau og Zarp
Bedst på forni:
1. Jespersen, Olesen, Vasard og Bergholt
Bedst på bagni:
1. Hansen, Nüchel, Nielsen og Nielsen
Bunker Battle:
1. Frederiksen, Nielsen, Nielsen og Olsen
22. plads. Larsen, Larsen, Bredkjær og Gåsdal