vis-nyhed

« Tilbage

Bestyrelsesmødet den 29. marts 2016

Skrevet d. 01/04-2016 af: Hanne Häggqvist

Resumé af bestyrelsesmøde den 29. marts 2016

Deltagere:   Mads Møller (MM), Hans Peter Ø. Mikkelsen (HPM), Jens Peder Jespersen (JPJ), Peder Bro Iversen (PBI), Kurt Dalgaard (KD), Birthe Guldbrand (BG), Frits Christensen (FC) og Hanne Häggqvist (HH)

Afbud:          Vagn Krogsgaard

Referent:     Hanne Häggqvist

 

  1. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 22. februar 2016. Referatet blev godkendt og underskrevet.

  2. Økonomi. Resultatopgørelsen pr. 29. februar 2016 blev gennemgået og diskuteret. Hvem er det der giver rabat ved demodage? HH undersøger.

  3. Problemer med stien fra klubhus til 1. tee. Der er store problemer med vand især på venstre side af stien (i retningen mod 1. tee), men området på højre side er også meget blødt. Området langs venstre side er direkte ”ulækkert” at se på, og vi må forvente lugtgener senere, hvis ikke der gøres noget. Da det er et område, som både gæster og medlemmer passerer to gange, og da det er ”indgangen” til vores bane, bør og skal der gøres noget. Chefgreenkeeperen har skitseret en løsning, som indebærer gravning af grøfter på venstre side og etablering af en rist med tilhørende dræn på højre side. Desuden skal stien på det laveste område hæves ca. 30 cm med stabilgrus og stenmel. Det blev besluttet, at der skal ryddes op i træer og buske, hvor noget skal fjernes og andet skal stammes op. Teestedet på hul 1 skal være synligt fra starterhuset. Dette arbejde gøres med hjælp af frivillige. Desuden blev det besluttet at grave grøften på venstre side af stien. Arbejdet bliver gennemført med et budget på 12.000 kr. som er u finansieret.

  4. Restauranten. Priser på maden er blevet diskuteret med Regitze og rettet til. Priserne er justeret i forhold til priserne i Trehøje og Holstebro. Madspild skal undgås. HH forslog at det skal være muligt at købe en ½ portion, da der er nogen som ikke kan spise en hel portion. Drikkevarer i varmdrinks automaten sættes op til 8 kr. pr. kop. Hvis der er lukket i restauranten, vil vi forsøgsmæssigt prøve at lade fadølshanerne være åbne og så ligge nogle kuverter hvor man kan betale for drikkevarerne eller bruge SWIP. Der er åbent fra kl. 11.00 og køkkenet er åbent fra kl. 11.30.

  5. Medlemsmøde om visioner og strategier. HH sender liste over punkter til bestyrelsen. Udvalgene skal gennemgå listerne og vende tilbage til bestyrelsen med punkter der er lavet, punkter der kan laves, og punkter der ikke kan laves.

  6. PR- og sponsorudvalg. Det blev besluttet at dele udvalget op i et PR udvalg samt et Sponsorudvalg. Sponsorudvalget består af de nuværende medlemmer. PR udvalget består af Johnny Streit, FC samt 3 medlemmer. HH spørger de foreslåede medlemmer. Sponsorkonceptet blev diskuteret. Sponsorudvalget gennemgår konceptet og kommer med et oplæg til bestyrelsen. Kan vi finde sponsorer som f.eks. vil sponsorer mad på banen ved turneringer. Partnerpakker kører i år men man er ikke aktivt opsøgende.

  7. Ansøgninger til fonde. VKR fonden søges om midler til garageanlæg til biler. PBI sender prisoverslag til HH. Rahbek Fonden søges måske om midler til oliefyr. Dette afventer dog næste bestyrelsesmøde. Andelskassen Fonden søges senest marts 2017.

  8. Hjemmesiden. HPM gennemgik de rettelser der er og bliver lavet.

  9. Orientering fra udvalgene. Turneringsudvalg – MM orienterede om at der snart er møde i Proens dag udvalget igen. MM, FC og PBI har diskuteret opsætning af banen i forbindelse med turneringer. Reklame for åbningsturnering – nyhedsbrev.

  10. Orientering ved formand og daglig leder. Diskussion af reglen vedr. fjernmedlemskab. Reglen fastholdes. HH udleverede medlems- og greenfeestatistik. HH har talt med Mette fra Skjern Handelsstandsforening. Aftalt at vi er med ved Open by night den 4. maj. Vi har fået plads på Holger Danskes Plads. Hvad der skal ske aftales på næste bestyrelsesmøde. Møde med 3F – HH aftaler møde med Vagn Korshøj mandag eller tirsdag kl. 15.00 i uge 15.

  11. Eventuelt. Intet at bemærke