Login Golfbox
Skrevet d. 19/01-2017
Resumé af bestyrelsesmøde den 16. januar 2017
Deltagere: Frits Christensen (FC), Hanne Pliniussen (HP), Hans Peter Ø. Mikkelsen (HPM), Inger Marie Andersen (IMA), Jens Peder Jespersen (JPJ), Kurt Dalgaard (KD), Peder Bro Iversen (PBI), Peder Nordestgaard (PN) og Hanne Häggqvist (HH)
Referent: Hanne Häggqvist
Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 28. november 2016. Referatet blev godkendt og underskrevet. Fremover er bestyrelsesmøderne kl. 17.00.
Økonomi. Medlemsstatistik blev gennemgået og kommenteret. Fremover skal der udskrives en debitorliste, så det bliver synligt hvor mange der er i restance. Greenfee statistik – der sættes beløb på fremover. Procedure for frigivelse af penge fra investeringsbudgettet. Fremover skal alle investeringer på først kommende bestyrelsesmøde. Bestyrelsen godkender alle investeringer. Markedet skal undersøges nøje og der skal fremlægges de bedste løsninger. Disk. af leje/køb af minilæsser. Vi afventer. Leif Simonsen skal skrive fremtidige investeringsønsker på investeringslisten. Turneringsudgifter – PBI har sendt en opgørelse. Hvis et budget ikke bruges, er det bestyrelsen der beslutter om pengene skal bruges/ikke bruges/eller flyttes til et andet budget. Vintergolf – fremad rettet byttes greenfee kort med klubberne. Forretningsudvalget foreslår at opkrævningen af 2. rate kontingent rykkes fra den 1. maj til den 1. april. Det blev besluttet at flytte kontingentopkrævningen frem til den 1. april. Resultatopgørelsen pr. 31.12.2016 blev fremlagt og diskuteret.
Skilte på teestederne. Der var på sidste møde enighed om, at billederne af nogen af hullerne ikke var gode nok. Det vil derfor ikke fra sæsonstart være muligt at opsætte nye skilte med luftfotos af hullerne. Vi skal have lavet en plan for, hvad vi vil have gjort og i hvilken rækkefølge.
Vi har fået et tilbud om billigt at kunne købe firkantede rustfrie stålrør, som kan bruges til at lave rammerne af. Skal vi købe disse nu? På grund af klubbens økonomiske situation med et stort underskud i sidste regnskabsår, er det bestyrelsens holdning, at der kun skal foretages meget nødvendige investeringer. Det blev derfor besluttet at bibeholde eksisterende skilte. Vi køber der ikke de rustfrie stålrør. De eksisterende skilte gennemgås og får en ansigtsløftning hvor det trænger. Der skiftes ikke til meter teesteder nu.
Ordensregler. Diskussion af især punkt 6.KD foreslår, at tilføjelsen om at suspendere punkterne 2 og 3 i perioden 1. november – 31. marts gennemføres som et forsøg indtil 31. marts. Tekst med stort og understregning skrives almindeligt. Endelig godkendelse på næste bestyrelsesmøde.
Jubilæum Budget for de enkelte aktiviteter blev fremlagt Dette blev godkendt under forudsætning af at budgettet for avisen holder.
ERFA-gruppe møde i Struer GK den 19. januar 2017. Sammenligningstal blev udleveret. Har nogen spørgsmål som KD og HPM skal tage med til mødet, bedes disse sendt til HH inden torsdag.
Hjemmesiden. Vi har fået en henvendelse fra et medlem, som mener, det vil være formålstjenligt at lægge oplysninger om den fælles ansvarsforsikring på hjemmesiden. Der er sikkert andre oplysninger, som kunne lægges i en ”FAQ-boks”. Golfresultater på hjemmesiden fra FlashScore.dk. PR udvalget tager det med i det videre arbejde med hjemmesiden.
Placeringen af hjertestarteren. Skal den flyttes udenfor så den altid er tilgængelig? Dette anbefales af Tryg-Fonden. Vi flytter den udenfor. KD og HH ordner dette.
Kontaktperson i ferier mv.
I juleferien opstod der problemer med strømmen, således at al strøm i kælderen var afbrudt. Det resulterede bl.a. i, at fyret var slukket.
Der laves en kontaktperson ordning, som kun skal benyttes ved nødstilfælde. KD og HH laver forslag.
Orientering fra udvalgene.
PR udvalg – FC – Formænd for udvalgene samt klubber i klubben indkaldes til et møde angående hjemmesiden og opdateringen af denne.
Turneringsudvalg – HP – Der er møde i udvalget på mandag. Turneringslederens opgaver skal defineres for at af mystificeres dette job.
Begynderudvalget – IMA – Kontaktperson ændres til mentor og mentors opgaver skal udbygges. For at dette kan lade sig gøre er strukturen i begynderudvalget ændret. Begyndermatcher ændres til begynder/9 huls match. Der åbnes op for at de medlemmer i klubben, som kun ønsker at spille 9 huller, kan deltage. Desuden kan flexmedlemmer deltage mod betaling af normal greenfee. Fremover skal begyndere deltage i 3 begyndermatcher for at få bagmærke. Spørgsmål fra udvalget – er Open by Night en opgave for begynderudvalget. Det er en opgave for bestyrelsen og begynderudvalget, da målet med at deltage er at hverve nye medlemmer. Vi deltager i 1 Open by Night arrangement i hver af de 4 byer. Diskussion af om de nuværende regler for spil på 18 hullers banen inden bagmærker er erhvervet skal bibeholdes eller ændres til f.eks. max. HCP for en 4 bold. De nuværende regler bibeholdes.
Orientering ved formand og daglig leder.
KD orienterede om DGUs repræsentantskabsmøde den 17. og 18. marts. KD kan kun deltage den 18. Er der en der kan deltage den 17. også, da det er meget relevant for DGK. KD sender link med oplysninger. HH orienterede om at de lokale regler ændres i henhold til skrivelse fra DGU.
Eventuet.
Intet at bemærke.