vis-nyhed

« Tilbage

Bestyrelsesmødet den 14. januar 2016

Skrevet d. 28/01-2016 af: Hanne Häggqvist

Resumé af bestyrelsesmøde den 14. januar 2016

Deltagere:   Jens Peder Jespersen (JPJ), Hans Peter Ø. Mikkelsen (HPM), Mads Møller (MM), Peder Bro Iversen (PBI), Kurt Dalgaard (KD), Vagn Krogsgaard (VK), Birthe Guldbrand (BG) og Hanne Häggqvist (HH)

Afbud:          Frits Christensen

Referent:     Hanne Häggqvist

 

  1. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 9. december 2015. Referatet blev godkendt og underskrevet.

  2. Økonomi. HPM orienterede om indkøb af kasseapparat til shoppen og restauranten, da det system vi har i shoppen i dag ikke opfylder de krav vi har til det og der er heller ikke udsigter til det. I første omgang bruges det gamle kasseapparat i restauranten og der købes Ajour til shoppen. Investeringen vil derefter udgøre 14.300 kr. Der udover skal der tilkøbes en ny dankortterminal. Vi har fået et tilbud på en luft/luft varmepumpe fra Bjerg VVS (11.200 + moms). Det blev besluttet at investere i denne. Hanne aftaler installation med Bjerg VVS hurtigst muligt

  3. Restauranten. Annoncen om køkkenleder m.m. var i dagbladene den 9. januar og kommer i Skjern Ugeblad og Ringkøbing Ugeblad i uge 2. Sidste ansøgningsfrist den 22. januar. Vi regner med at afholde samtaler den 27. januar. Diskussion af bonusordning. Bestyrelsen giver ansættelsesudvalget lov til at finde en god løsning. HPM er ved at søge om alkoholbevilling. I den forbindelse diskuterer vi restaurantens navn – Restaurant Dejbjerg, Restaurant Dejbjerg Golf, Restaurant Lillebæk? Besluttet at den skal hedde Restaurant Dejbjerg.

  4. Ansættelse af chefgreenkeeper. Der har været 8 ansøgere til jobbet. 4 er indkaldt til samtaler i uge 2 og uge 3. Udvalget er overbevist om at der nok skal findes en god løsning.

  5. Medlemsmøde om visioner og strategier. Dato for medlemsmødet er ændret fra den 4. februar til den 11. februar. Da halvdelen af bestyrelsen ikke kan den 11. februar undersøger HH om datoen kan ændres til den 23. februar. Kim Uldahl kommer her til Dejbjerg den 28. januar for at være med til at lave oplægget til medlemsmødet sammen med KD og HH.

  6. 50 års jubilæum. Nye ideer? Der er nedsat et udvalg – Inger Marie Andersen, Erik Peetz, Anne Mette Obling, Karl Ole Nørgaard, HPM, BG og HH og der skal holdes møde i udvalget den 10. februar. De ideer som ligger fra bestyrelsen bruges som inspiration.

  7. Hjemmeside. Den 29. oktober 2015 blev det besluttet at nedsætte et udvalg, som skal komme med en indstilling til bestyrelsen vedr. hjemmesiden. Vi skal have nedsat udvalget til i samarbejde med Johnny Streit at komme med en indstilling om eventuelle ændringer af hjemmesiden. Udvalget består af HPM, Inger Marie Andersen og Johnny Streit. HPM kontakter Johnny Streit for at aftale videre forløb.

  8. Rabatordning med andre klubber. Harre Vig har spurgt om vi skal have 50% i stedet for 50 kr. i rabat. Herning vil gerne have en fritspils ordning uden beregning i 2016 med DGK, som forløber for at vi kan komme med i Firkløver samarbejdet i 2017. Harre Vig – vi siger ja tak til 50% rabat aftale for fuldtidsmedlemmer. Vi siger nej tak til fritspils ordning med Herning i 2016, men der arbejdes stadig på at vi kan komme med i Firkløver samarbejdet i 2017. Aftalen med Ikast og Vejen fortsætter.

  9. Orientering fra udvalgene. Begynderudvalg – VK – Alle nybegynder får et HCP på 72 fra i år. Kravet om 10 point på 9 huller ændres til 15 point. Det skulle gerne resultere i at de nye oplever tilfredsstillelsen ved at gå ned i HCP. Der er har været afholdt møde i udvalget som der henvises. Diskussion af hvordan vi får flere nye medlemmer. Sejlreklame ved Ringkøbingvej. Skilt ved Korsholm – HH undersøger priser ved Anita Hindbo. Infofolderen om Dejbjerg Golf Klub skal ud til flere steder. Baneudvalg – JPJ – Det første møde afholdes sidst på måneden. Der er 3 nye i udvalget og 1 der er stoppet. Turneringsudvalg – MM – Der er møde i udvalget på mandag. Der er mange nye i udvalget. Diskussion af regionsgolf og tilmelding til dette. PR- og sponsorudvalg – MM – Der søges nye medlemmer til udvalget. MM kontakter Bent Byskov for at få afklaret om han ønsker fortsat at være i udvalget, og hvad der sker med de sponsorater han skulle forny. Der skal snart være møde i udvalget. HH sender liste til bestyrelsen over de ting vi mangler at få solgt. På næste møde skal sponsorkonceptet gennemgås for bestyrelsen. Sportsudvalg – PBI – Der er 3 hold i år. Årsskrift – HH – Deadline er den 1. februar.

  10. Orientering ved formand og daglig leder. KD – Vi har fået et julekort fra DGU, som blev sendt rundt. KD – Har modtaget en mail fra Børge Østergaard hvor han gør opmærksom på exploring.dk. KD deltager i repræsentantskabsmødet i DGU. HH orienterede om at vi har fået tildelt midler fra VKR Gruppen til udskiftning af de punkterede ruder i klubhuset. HH har bestilt Stensbo Huse til at udføre opgaven. HH orienterede om at vi ikke fik de ansøgte midler fra Carlsberg Fonden til indkøb af nye måtter til træningsbanen. Ekstra udgift på 19.800 kr. HH spurgte om der var nogen der kender nogen der har noget med Lokale Aktionsgrupper (LAGer) at gøre, da der er mulighed for at søge om midler her. HH kontakter Poul Nystrup Christensen.

  11. Eventuelt. Intet at bemærke.