vis-nyhed

« Tilbage

Bestyrelsesmødet den 12. maj 2015

Skrevet d. 15/05-2015 af: Hanne Häggqvist

Referat fra bestyrelsesmøde den 12. maj 2015

Deltagere:   Bent Byskov (BB), Hans Peter Ø. Mikkelsen (HPM), Jens Peder Jespersen (JPJ), Kurt Dalgaard (KD), Peder Bro Iversen
                  (PBI), Vagn Krogsgaard (VK), Frits Christensen (FC) og Hanne Häggqvist (HH)

Afbud:          Mads Møller

Referent:     Hanne Häggqvist

1. Input fra Johnny Streit og Erik Villumsen.
   
Erik deltog ikke.
    Johnny – det har været en sløv start på sæsonen, men det er noget flere trænere har mærket. 37-54 træningen er der tilmeldt 19.
    Johnny betragter det som en succes.

2. Priser for arrangementer.
   
Se vedhæftede forslag fra JS og HH. Bestyrelsen skal tage stilling til forslaget. Lektionspriser er sat op i forhold til sidste år, men man
    får også undervisning i længere tid end sidste år. Godkendt af bestyrelsen. Firmaer/private grupper – forslaget blev godkendt. Skoler
    – forslag 2 blev godkendt. Tilbuddet sendes ud til folkeskoler i kommunen.

3. Dejbjerg gk Hjemmesiden.
   
- Formål med tilblivelse af nuværende hjemmeside.
    - Hvad har vi fået for investeringen.
    - Hvordan ønsker vi (bestyrelsen) at den skal bruges som info center.
    - Hvad og hvilke ændringer kan tænkes planlagt til 2016
    - Priser på evt. ændringer.
    BB – formålet med den nuværende hjemmeside var, at vi skulle væk fra at vi havde en klubside samt at den gamle ikke var så
    attraktiv. 1. prioritet ved den ny hjemmeside var at tilgodese gæster og dernæst medlemmerne. Som udgangspunkt skulle der være
    de samme informationer som før. Prisen for den nye hjemmeside er 35.000 kr. incl. moms. BB gennemgik hvad vi har fået for
    investeringen. BB blev rykket for den aftale der er lavet med Vestjysk Marketing. Vi har for prisen fået lavet 3 page templet. Vi kan
    ændre indholdet i disse templet. Nyhedsbrev – et ønske at det kan køre via hjemmesiden. Vi kører det via et separat mailchimp
    program pt. Hvem skal opdatere hjemmesiden? Udvalgene eller JS/HH? Vigtigt at der ikke står noget fra gammelt år på
    hjemmesiden. Der skal laves en liste over de ting, der skal ændres.

4. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 23. marts 2015.
   
Referatet blev godkendt og underskrevet.

5. Økonomi.
   
HPM gennemgik regnskab pr. 31. marts. Vi mangler kontingent kroner. HPM redegjorde for forbruget af el og olie ved klubhuset. FC
    undersøger med noget til at sætte på jordtanken. Det ser ud til at vi mangler sponsorindtægter i forhold til budget. Efter
    bestyrelsesmødet har HH lavet en opgørelse der viser at vi i alt får 413.700 kr. ind i sponsorindtægter. Der er faktureret 49.000 kr. i
    april og 26.200 kr. bliver faktureret umiddelbart efter Tama Cup. Det vil sige at budgettet bliver holdt.

6. Shoppen.
   
Forretningsplan for shoppen er under udarbejdelse. Se vedhæftede. Bestyrelsen skal tage stilling til forslaget. Planen blev
    gennemgået af HPM og kommenteret. Privat køb – dette diskuteres videre med JPJ, HPM og HH, resten blev godkendt.

7. Udvidelse af garage til golfbiler.
   
Vi har fået svar fra Rahbek Fonden, som har bevilliget 30.000 kr. til formålet eller til et andet ”fornuftigt” formål. Peder Bro Iversen
    har fremskaffet priser på etablering af garager til golfbiler. Totalpris 92.875 kr. Siden sidste møde er der opstået det problem at vi
    skal have et nyt styringssystem til vandingsanlægget. Vi har fået et tilbud på 137.500 kr. incl. moms men Karsten prøver at finde
    noget billigere. Pengene fra Rahbek Fonden kunne eventuelt overføres til brug til nyt styringssystem. Bestyrelsen skal tage stilling til
    en eventuel overførsel af pengene fra Rahbek Fonden til et nyt styringssystem og en eventuel tidsplan for udvidelse af garage til
    golfbiler. Karsten Kastrup deltog i dette punkt på dagsordenen. Karsten har indhentet tilbud fra Agrometer og Danregn på styring af
    vandingsanlæg. Agrometer – 110.000 kr. + moms + 11.000 kr. for lyndetektorer. Danregn - 105.000 kr. + moms incl. lyndetektorer
    ved greens og teesteder. Det er et lukket system. Tilkøb af mobilstyring Danregn – 10.000 kr., Agrometer - 32.000 kr. Karsten
    mener ikke der er behov for denne investering pt. Der kommer en mindre merudgift, idet der er 2 bokse vi ikke ved hvor er. Karsten
    har lidt erfaring med Danregn fra Randers GK. Karsten skal søge efter flere referencer. Bestyrelsen siger OK til Danregn. Pengene fra
    Rahbek Fonden bruges til investering i det nye styresystem. Garage til biler bliver udsat indtil videre, da vi har en meget lille
    venteliste på biler pt. Vi ser på det igen i september måned når vi kender regnskabet bedre.

8. Skjern Handelsforening
    Vi har modtaget en invitation til at deltage i foreningsdag i Skjern den 28. august fra kl. 18 – 22. Det er gratis at deltage, men vi skal
    etablere en stand. Vi skal præsenterer Dejbjerg Golf Klub på en spændende og attraktiv måde. Vi skal stå til rådighed for besvarelse
    af de spørgsmål, som vil opstå vedr. Dejbjerg Golf Klub. Der er tilmeldingsfrist den 31. juli. KD orienterede. Bestyrelsen enig om at
    tidspunktet ikke er godt for os, vil være meget bedre med et forårsarrangement. HH kontakter Anita Hindbo.

9. DGI Vestjylland – medlemskab?
   
KD og HH har haft besøg af en konsulent fra DGI, som tilbyder os medlemskab af DGI. Det første år gratis og året efter 800-900 kr.
    Konsulenthjælp, forsikringer og jura, uddannelse, markedsføring er de punkter hvor DGI mener at kunne hjælpe os. Der blev lagt op
    til et samarbejde med Skjern Håndbold i forbindelse med håndbold sommerskole. Bestyrelsen skal tage stilling til et eventuelt
    medlemskab af DGI. Det blev diskuteret og bestyrelsen mener at vi skal melde os ind og så se om det giver os noget.

10.Differentierede priser på udlejning af biler
   
Skal vores medlemmer kunne leje en bil billigere end gæster? Alle betaler i dag 200 kr. for 18 huller. Mulighederne kunne være at
    medlemmer kan købe et 10 turskort til reduceret pris eller at det er en fast lavere pris. Medlemmer kan fremover leje klubbens biler
    for 150 kr. for 18 huller og 75 kr. for 9 huller. Det skal stå på hjemmesiden.

11.50 års jubilæum.
    
Jubilæumsuge. Der køres med en uge i 2016 hvor greenfee er 100 kr. for at se om det giver noget. I 2017 jubilæumsuge med 50 kr.
     i greenfee. Skal der laves en jubilæumsbog? 

12.Orientering fra udvalgene:
    
Baneudvalg, begynderudvalg, bladudvalg, handicapudvalg, husudvalg, juniorudvalg, PR- og sponsorudvalg, sportsudvalg,
     turneringsudvalg.

     Baneudvalg – JPJ – Der er ansat en lærling fra den 26. maj. Der laves et fingerskilt, som henviser til de nye teesteder. Den billigste
     løsning i år.

     Begynderudvalg – VK – Åbent hus den 14. juni. Der er i begynderudvalget nedsat et udvalg til at tage sig af det. Udvalget vil
     gerne arbejde sammen med sportsudvalg/juniorudvalg omkring arrangementet. Måske samme koncept som sidste år. HH indsender
     annonce til diverse aviser. KD – artikel i Dagbladet hvor Johnny er det centrale samt et par nye medlemmer.

     Bladudvalg – Intet at bemærke.

     Handicapudvalg – Intet at bemærke.

     Husudvalg – HH – Udvalget hjælper nu i baren på de aftalte dage. Oliefyr – HPM arbejder videre med at finde løsninger på
     opvarmning af klubhuset.

     Juniorudvalg – Se sportsudvalg.

     PR- og sponsorudvalg – BB – Skal snart have et møde for at følge op på hvem vi skal have kontaktet for at lave en sponsoraftale.
     JPJ foreslår at der laves en sejlreklame. Udvalget ser på dette.

     Sportsudvalg – PBI – De penge som er budgetteret med er til junior og sportsudvalg. Der er taget mange privilegier fra deltagerne
     i år. Der bliver ikke betale kørepenge i år. Der er bygget et skur på træningsbane, hvor penge er taget fra sportsudvalgets budget.
     Spillerne på 4. div. herrer, 1 kvalifikationshold får vand, müslibar og frugt til kampene. Juniorer – alle betaler ½ pris af matchfee.
     Der er 2 juniorer på talentudvikling hvor der er 12 samlinger igennem sæsonen. Udvalget betaler den halve pris. Der er 1
     kvalifikationshold mere, hvor der kun betales for matchfee. PBI udarbejder hvert år et budget for junior og sportsudvalg.
     Sportsudvalget går nu i gang med at sælge partnerpakker. HH sender sponsorliste til PBI. 3. division senior skal med i budgettet,
     men kun hvis de vil arbejde for klubben på lige fod med de andre hold. Jens Hasager Kirk er med i sportsudvalget fra 3. division
     senior.

     Turneringsudvalg – FC – Mr. Thomsens blev aflyst pga for få tilmeldinger. Restauranten havde meddelt, at der skulle være min. 40
     deltagere for at det kunne svare sig. VK – der er for mange par turneringer i foråret. 

13. Orientering ved formand og daglig leder.
     
KD - Anders Dahl Cup – vi har modtaget en invitation til at deltage. Der kan deltage 2. PBI og VK deltager i år. Til næste år hvor det
      skal være her i Dejbjerg vil KD deltage.
      KD omdelte en skrivelse vedr. brug og videregivelse af information.
      HH – omdelte medlemsstatistik pr. dags dato.
      HH – orienterede om at der er sendt spørgeskema ud til udmeldte fra Golfspilleren i Centrum. Resultaterne ligger tilgængelige nu.
      Den 12. maj blev den første medlemsundersøgelse sendt ud. Resultat tilgængelig den 28. maj.

14. Eventuelt.
      Intet at bemærke.