vis-nyhed

« Tilbage

Bestyrelsesmødet den 11. september 2013

Skrevet d. 11/09-2013 af: Hanne Häggqvist

Resumé af bestyrelsesmøde den 11. september 2013 

Deltagere: Bent Byskov (BB), Peder Bro Iversen (PBI), Jens Peder Jespersen (JPJ), Mads Møller (MM), Viggo Nielsen (VN), Vagn Krogsgaard (VK), Jytte W. Hansen (JWH) og Hanne Häggqvist (HH) 

Afbud: Rikke L. Omme 

Referent: Hanne Häggqvist 

Mødet begyndte kl. 17.30, hvor Peter Selmer fra Probox gav en demonstration af Probox standerne. 

Bestyrelsen er relativ positiv overfor en investering i enten den lille eller den store model. Der er en besparelse på greenfee kuverter og der er reklameplads der kan sælges. 

1. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 6. august 2013. Referatet blev godkendt og underskrevet. 

 

2. Orientering ved formand og daglig leder. VN – det er en urolig tid, nu hvor både Michael og Jacob har sagt op. Mail fra Harre Vig Golfklub angående greenfee priser. Vi svarer at vi er positive overfor tanken. HH – udleverede medlemsstatistik, som ser godt ud. HH spurgte til om vi skal opkræve hele indskuddet på 2.100 kr. af de prøvemedlemmer, som har betalt 600 kr. for prøvemedlemskabet den 9. juni eller om de også skal have rabatten på 1.800 kr. af indskuddet? Bestyrelsen enig om at der gives rabat på 1.800 kr. Diskussion om der fremover skal opkræves indskud eller ej. Skal indskuddet slettes, kræver det en generalforsamlingsgodkendelse samt ændring af vedtægter. HH spurgte om der skal købes træningsbolde. Ja den samme mængde som sidste år. HH vil gerne have hjælp til at optimere baneguiden. PBI, JPJ og MM ser på dette. 

 

 

3. Økonomi. JWH udleverede regnskab pr. 31. august. Det ser godt ud. Vi bibeholder den samme kontingentsats i 2013/2014. 

 

4. Restauranten. Michael har meddelt, at han holder med udgangen af september. Michael har meddelt, at det ikke er af økonomiske årsager han holder, da han har omsat for ca. 800.000 kr. til opsigelsesdatoen. RLO, JWH og HH arbejder videre med at finde en løsning. 

 

5. Træner. VN redegjorde for de forskellige muligheder der nu står åbne for os. Der skal vælges den bedste løsning for Dejbjerg Golf Klub og dens medlemmer. PBI fortalte om Dansk Golfakademi. PBI, JPJ og BB ser på løsninger/muligheder. 

 

6. Isolering og nyt fyr. Der er indhentet tilbud på isolering af både klubhus 42.625 kr. incl. moms og shoppen 9.000 kr. incl. moms. Derfra skal trækkes tilskud fra Kraftvarmeværket. Besluttet at klubhuset isoleres hurtigst muligt. Der vil være en årlig besparelse på 5.400 kr. i fyringsolie. Nyt fyr – fyret kører, men ikke optimalt. Et nyt fyr vil koste 69.500 kr. excl. Moms. Vi ser tiden an. 

 

7. Orientering fra udvalgene: Baneudvalg – Intet at bemærke. Begynderudvalg – VK – travlt med de mange nye. Bladudvalg – Intet at bemærke. Handicapudvalg – Intet at bemærke. Husudvalg – Intet at bemærke. Juniorudvalg – Intet at bemærke. PR- og sponsorudvalg – MM – I forbindelse med det nye sponsorkoncept, skal vi have lavet en ny hjemmeside og en ny sponsorvæg. Bestyrelsen besluttede at afsætte 40.000 kr. til en ny hjemmeside. Et udvalg skal nedsættes for at finde den bedste løsning til en ny hjemmeside. 

 

 

Sponsorvæggen, der skal indhentes tilbud hurtigst muligt. Udvalget har lavet et budget for 2013/2014. Sportsudvalg – Intet at bemærke. Turneringsudvalg – Intet at bemærke. 

 

8. Eventuelt. Intet at bemærke.