vis nyhed baneudvalg

« Tilbage

Baneudvalgsmødet den 9. maj 2017

Skrevet d. 18/05-2017 af: Hanne Häggqvist

Referat fra banevanding 9/5 2017

 

Deltagere: Jens Peder Jespersen, Erik Peetz, Ida Fyhn Madsen, Leif Simonsen, Carlo Jensen. Claus Christensen, Peter Nordestgaard, Peder Bro Iversen. Johnny Streit.

Afbud:, Ingen.

Referent: Jens Peder Jespersen

Referat:

Hul 3.
Det nye rullegræs foran green er taget i spil, dog er der desværre kommet en lidt for høj kant/pukkel mod greensiden. Der forsøges med at topdresse området, så ujævnheden udlignes hen over året. Er det ikke nok skal der til efteråret fjernes jord under græsset, så puklen kommer væk.

Hul 6.
Skovområdet ved klokken (i højre side) skal udtyndes for de højeste træer 6-8 stk. fjernes. Der skal udtyndes blandt de små skæve og udgåede træer i området. Disse tiltag skal gøre for at lette spillernes mulighed for at slå over træerne fra fairway.

Træer i venstre side neden for bakken tyndes ud. Ca. halvdelen kan fjernes.

Hul 8.
Den nye fairway bunker er for svær at komme ud fra i spilleretningen, Da den er placeret tæt ved tjørnekrattet. Der tyndes ud i tjørnen så spil gennem disse er muligt. Tjørnekrattet udtyndes hele vejen over til hul 9.

Hul 12.
Området bag gul/hvid tee tilsås, fra 2018 forventes at hvid tee kan rykkes tilbage til det tilsåede område.

Hul 15.
Hullet skal forblive uændret som det er nu. Det er meget vigtigt at der er tætklippet under træerne i venstre side, så spil er muligt derfra.

Træningsbanen.
Vores næsten nye udslagsmåtter er desværre begyndt at bue opad. Der er sendt en klage til vores leverandør. Afventer afgørelse.

Vores restauratør at ydret ønske om en minigolfbane til deres gæster. Baneudvalget mener ikke der er et sådan behov da restaurantens gæster gerne må benytte vores puttinggreen. 

 

På vegne af baneudvalget
Jens Peder Jespersen