Login Golfbox
Skrevet d. 14/08-2013
Deltagere: Jens Peder Jespersen, Knud Erik Bollerup, Laura Tang Madsen, Lars Elkjær, Kurt Nygård. Åge Daugård, Peder Bro Iversen.
Afbud: Jacob Nordestgård.
Dette blev besluttet på banevandringen.
Hul 6 Sti fra gul tee, forlænges op mod rød tee. Skovbunden jævnes i de værste huller, specielt omkring klokken. Sti gennem skoven renoveres.
Hul 1 Fyrretræer i venstre side langs træningsområde fjernes. Der plantes nye bøgetræer til erstatning. Henrik Jacobsen (banearkitekt) tages med på råd omkring beskæring af skoven, både i venstre og højre side.
Hul 17 Selvsåede træer og buske bag 17 green fjernes. De 2 store træer bevares.
Hul 9 Dige bevares uændret.
Hul 10 Opfyldning i venstre side er i fuld gang, færdiggøres hurtigst muligt. Hasard grænsen flyttes ind på anden side af område med blå pæle. Området omkring det 4. træ i fairway ryddes og planeres. Området skal sås til som fairway.
Hul 11 Træet ved broen over til green fjernes. Området rettes op, og laves et rundt område med belægning ved broen.
Hul 13 Stort træ i landingsområdet i fairway fjernes. Klippelinjen for fairway flyttes lidt mod venstre, helt frem til indsnævringen på fairway.
Hul 15 Fairway klippelinjen skal tæt ind til skoven gennem slugten i venstre side. Henrik Jacobsen (banearkitekt) tages med på råd omkring evt. fjernelse af træ midt i fairway.
Både hul 14 og 15 gennemgås med banearkitekten, så vi for lavet en plan for hullerne.
Hul 14 kan den ændres til par 4, og kan hul 15 ændres til et par 5 hul. Evt. plan for dette laves.
Træningsbanen Der skal lægges fliser bag de nuværende udslagssteder. Det undersøges om det kan laves med frivilligt arbejde. Træningsbunker ændres til flad fairwaybunker, så der kan øves lange slag derfra. De mobile targetnet kan fjernes, når den nye skydeskive green er etableret. Der skal opstilles flere skraldespande bag udslagsstederne.
Hul 18 Semirough området ved ormegården udvides mod teestedet.
Div. Søer skal ryddes med gravemaskine, i løbet af efteråret eller vinter.
Med sportslig hilsen
Jens Peder Jespersen